10:10 Privatpersoner

Lær - Få mere at vide om 10:10

Planen er enkel. Vi skærer alle 10 % af vores udledning af CO2 i det næste år.

Hvis du gør det, jeg gør det, vores familie, venner og kolleger gør det. Hvis vores arbejdsplads, børnenes institution og skole gør det. Hvis kommunen gør det, supermarkedet og den lokale frisør… Hvis alle gør, hvad de kan, så når vi langt.

Flere end 90.000 privatpersoner har allerede valgt at gøre det. Hvad siger du til at blive den næste, der kommer med i dag?

 


 

Hurtige spørgsmål

Hvad indebærer det at tilmelde sig?
 

Du afgiver et løfte om at nedsætte dit CO2-udslip med 10 % over et år. Du starter i 2010. Du skal ikke blive bange, hvis det lyder svært - vi vil hjælpe dig hele vejen igennem med gode ideer, gode eksempler og anden hjælp. Og vi peger ikke fingre hvis du mod forventning ikke når helt i mål.

Skal jeg foretage en større ændring af min livsstil, hvis jeg tilmelder mig?

For de fleste er 10 % nemt at nå, medmindre du allerede har gjort en masse for at nedsætte dit CO2-udslip. Du kan starte med at tjekke dit hjems isolering, udskifte dine elpærer og hænge dit tøj til tørre frem for at bruge tørretumbleren. Du kan flyve og køre mindre og i stedet tage toget, bussen eller cyklen. Der er mange muligheder for at skære ned på dit CO2-udslip. Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig til at nå de 10 %.

Vil det reelt gøre en forskel, hvis jeg går med?

10:10 gør din individuelle indsats meningsfuld, fordi kampagnen samler masser af folk, virksomheder og organisationer bag denne fælles indsats til gavn for klimaet. Det betyder, at du ikke alene er med til direkte at skære i udslippet af drivhusgasser, du er også med til at vise politikerne, at vi er mange, som rent faktisk er parat til at tackle klimaudfordringen her og nu. Du kan forstærke effekten af din indsats ved at opfordre dine venner, din arbejdsplads, forening, skole eller uddannelsessted til at melde sig til 10:10. PR-siden har masser af inspirerende materiale og gode tips, du kan bruge til at udbrede kendskabet til 10:10.

Hvorfor skal vi lige skære med 10 % på et år?

En stor opgave bliver lettere at håndtere, hvis den deles op i mindre bidder. Derfor er 10 % om året langt nemmere at forholde sig til end fx et mål om, at vi i år 2050 skal have skåret 80 % af vores CO2-udslip. Dertil kommer, at 10 % på et år, med start i 2010, er et mål, som eksperterne fortæller os, vil give os gode muligheder for at sikre vores børn og børnebørn en sikker fremtid. At skære ned på CO2-udslippet med 10 % er blot første skridt, men så er vi i gang og på rette spor.

 

 



Læs om andre, der gør noget for klimaet: